Bedst kan jeg da iagttage mig selv først!
Mobilen ringer, jeg tager den:
Jeg plejer at sige ´´Anke!?`` og så kommer samtalen i gang, eller ej.
Som barn fik jeg lært at man pænt siger efternavnet og så siger folk med hvem af familien de vil tale.
Nå, men så høflig er jeg ikke mere. :)
Under samtaler laver jeg al de ting, som jeg havde gang i før mobilen ringede. Om det nu er hjemme eller undervejs! Om det er tilladt eller ej! ;)
Når jeg iagttager andre, bruger de mobilen næsten i alle livssituationer, folk stopper sjældent med ting de har gang i, når mobilen ringer!
Jeg oplevede en kvinde ved købmanden der diskuterede aftensmaden og det gjorde hun ikke ret stille, nej faktisk ret højt, alle folk viste bagefter hvad den familie skulle spise den aften! :-O
Hvad gør de ellers:
Køre bil,
laver rent,
nyder solen,
piller i næsen,
skriver opgaver,
laver mad........o.s.v.
torsdag den 15. maj 2008
onsdag den 14. maj 2008
Hvor ligger forskellen på den´´almindelige mening´´ og de ´´faglige begrundende opfattelser´´
Forskellen ligger sikkert der,
at den ´´almindelig mening`` har folk der ikke beskæftiger sig med pædagogik i dagligdagen, mennesker der læser dagspressen og tror, mere eller mindre, blind på de ting der bliver skrevet i artiklerne.
Den ´´faglig begrundende opfattelse`` har pædagoger (forhåbentlig), fordi de arbejder med mennesker, har de en baggrundsviden, en teoretisk og praktisk viden. De har lært at læse artikler på en professionel måde d.v.s. se kritisk på tingene og forske efter kilderne. Søger altid efter begrundelser, hvorfor gør vi som vi gør? ;)
Forskellen ligger i fagligheden!
at den ´´almindelig mening`` har folk der ikke beskæftiger sig med pædagogik i dagligdagen, mennesker der læser dagspressen og tror, mere eller mindre, blind på de ting der bliver skrevet i artiklerne.
Den ´´faglig begrundende opfattelse`` har pædagoger (forhåbentlig), fordi de arbejder med mennesker, har de en baggrundsviden, en teoretisk og praktisk viden. De har lært at læse artikler på en professionel måde d.v.s. se kritisk på tingene og forske efter kilderne. Søger altid efter begrundelser, hvorfor gør vi som vi gør? ;)
Forskellen ligger i fagligheden!
Min mening
Jeg er stadigvæk kritisk over for Arto.de og andre digitale medier.
Ja, det er der de sociale samvær finder sted og det er jo godt og rigtig at helst alle skal være med i det sociale samvær og at vi ikke forstørrer den gruppe af de sociale handicappede.
Min datter på 20 år, har på grund af medierne kontakt til mange gamle klassekammerater der bor fysisk langt fra hinanden. Så kontakten ved ligeholdes kun på grund af medierne, pragtfuld! ;)
Mine kritiske tanker går derhen:
Hvad er med den fysiske kontakt i fremtiden?
Bibeholder vi/de den fysiske kontakt?
Det at se hinanden i øjnene og sige nogen ting, i det fysiske rum er da meget intensiver, end over nettet, her kan man da hurtig smutte. Det har noget med følelser at gøre! :-/
I min næste praktik må jeg være på et fritidshjem, det er da lige der jeg møder den aldersklasse der bruger medierne meget.
Der få jeg da sikkert mere indblik i praksis og kan se hvor vigtig de moderne medier er for børn og unge! :)
Ja, det er der de sociale samvær finder sted og det er jo godt og rigtig at helst alle skal være med i det sociale samvær og at vi ikke forstørrer den gruppe af de sociale handicappede.
Min datter på 20 år, har på grund af medierne kontakt til mange gamle klassekammerater der bor fysisk langt fra hinanden. Så kontakten ved ligeholdes kun på grund af medierne, pragtfuld! ;)
Mine kritiske tanker går derhen:
Hvad er med den fysiske kontakt i fremtiden?
Bibeholder vi/de den fysiske kontakt?
Det at se hinanden i øjnene og sige nogen ting, i det fysiske rum er da meget intensiver, end over nettet, her kan man da hurtig smutte. Det har noget med følelser at gøre! :-/
I min næste praktik må jeg være på et fritidshjem, det er da lige der jeg møder den aldersklasse der bruger medierne meget.
Der få jeg da sikkert mere indblik i praksis og kan se hvor vigtig de moderne medier er for børn og unge! :)
Mediepanik
Da jeg skimte artiklerne i informedia omkring Arto.de, blev jeg klar over at de fleste ikke var positiv :(
Så er det jo spørgsmålet om hvad folk vil læse????
´´Min datter havde to pragtfulde indlæg i hindes gæstebog, der fremmer hindes identitet`` eller
´´Avis søgte sex med unge``?
Når de voksene er usikker og ikke rigtig ved hvad Arto.de er og læser alle de negative artikler som der blev skrevet, så er det dog klart at de går i panik og har angst om deres børn! :->
Jeg tror det er journalister der er med til en stor del af mediepanikken, hvem skriver de bedste og mest læste artikler, jeg spørger mig selv, har det måske med magt, status og penge at gøre! :(
En vigtig del mener jeg er, at man er meget kritisk over for sådan nogen artikler og måske burde man undersøge kilderne før man tror på historierne! ;)
Så er det jo spørgsmålet om hvad folk vil læse????
´´Min datter havde to pragtfulde indlæg i hindes gæstebog, der fremmer hindes identitet`` eller
´´Avis søgte sex med unge``?
Når de voksene er usikker og ikke rigtig ved hvad Arto.de er og læser alle de negative artikler som der blev skrevet, så er det dog klart at de går i panik og har angst om deres børn! :->
Jeg tror det er journalister der er med til en stor del af mediepanikken, hvem skriver de bedste og mest læste artikler, jeg spørger mig selv, har det måske med magt, status og penge at gøre! :(
En vigtig del mener jeg er, at man er meget kritisk over for sådan nogen artikler og måske burde man undersøge kilderne før man tror på historierne! ;)
søndag den 11. maj 2008
Referat af ´´Børnekultur, leg, læring og interaktive medier´´
Skrevet af Jessen, Carsten & Nielsen, Camilla.
Børnekulturen har forandret sig meget i de sidste årtier. Hvis man ser på det traditionelle børneliv og det aktuelle børneliv er en forskel at børn næsten kun er sammen med jævnaldrende. Børn skal ikke forholde sig til store eller små søskende. De er altid under opsyn, især i storbyer. Institutionalisering gør også en del dertil at de kun er sammen med jævnaldrende.
Det er et stort kulturelt brud og vi ved faktisk ikke hvad der kommer ud af det, på langt sigt. Børns leg er afhængig af en social arv, men når de kun er sammen med jævnaldrende forsvinder de kulturelle læremester, de læremester der viser dem hvordan man leger, viser dem regler og grænser. Kulturarven bliver svagere.
At lege, det har børn altid gjordet og det vil de altid gøre. Hvis de ikke finder noget de har arvet, så finder de andre steder at lege, det er her medierne kommer ind i spillet! Mediernes leg er sådan set en erstatning for den kulturellarvede leg.
Computerspil som f.eks. Aktionspil kan se meningsløst ud, men ser vi nærmere på hvad der sker, ser vi at igennem det digitale medie og legetøj som det jo er, fungerer aktionspil som redskab til et socialt samvær.
Hvis man ser nærmere på medierne, kan man finde utallige parallelle til kulturlegene. Ting som grin, grus, spænding, at være koncentreret om noget og det at man skal lære at tabe. Det er ting man også lærte af de kulturelle læremestere i de traditionelle lege.
Det alt kan man i dag finde i medierne som computerspil,mobilen, tv og video. Den traditionelle legekultur har forandret sig sådan at redskaberne som spil til det sociale samvær er andre steder end før i tiden, i dag ofte i medierne.
Når produkter som computerspil, mobil, tv o.s.v. bidrager til en legende stemning, så har produktet en god æstetisk og kulturel kvalitet.
Børn og unge zapper ikke rundt! De føre flere samtaler på en gang, laver lektier og ser tv ved siden af, det kaldes for simutane processer.
Det at have styr på de sociale kontakter, om det nu er familie eller venner, som i dag er rummelig langt fra hinanden, kræver en høj koncentration.
Hvis børn i dag ikke magter den stadige skift fra rum til rum med de nye kommunikationsmedier, for vi en ny socialt handicappede gruppe i vores samfund.
Vores samfund er blevet til et konsumsamfund og dermed kan børn og unge købe sig ind i de sociale fællesskaber. Produkterne er blevet en betydende læringskultur, man skal tilegne sig nødvendig viden for at kunne bruge de nye kommunikationsmedier.
Det giver status, når børn og unge har en stor viden omkring det digitale rum, de bruger viden som en art ´´bytteværdi´´´, som har en stor betydning i de sociale fællesskaber.
Undervisningsmæssige sammenhæng med interaktive produkter virker motiverende på børn, det står der i forskningslitteraturen, men der findes ingen teoretisk modeller (endnu) som forklarer hvorfor.
Forældre vil det bedste for deres børn, de vil at de lærer meget og at de er sociale, det er grunden til at de anskaffer interaktive produkter og unge og børn har tilgang til dem. Ud af en rapport fremgå at familier med højer indkomst og højer uddannelse har andre faciliteter end lav indkomstfamilier. Mobilen bliver købt for sikkerhedens skyld, forældrene føler sig tryk ved altid at kunne have kontakt til ungerne.
En norsk undersøgelse fra projekt SAFT (Safely, Awareness, Facts and Tools) viser forbrugen af de 13-16 årige af internettet. 67% bruger de unge til research i forbindelsen med lektielæsning og kun 10% til fritidsaktiviteter og underholdning.
De ydre omstændigheder er afgørende om børn og unge har tilgang til de interaktive produkter eller ej. Et vigtig punkt er at de interaktive produkter har en stor værdi i børns leg og i det sociale samvær med andre.
Jeg mener at det er vigtig at de voksene skal få mere indblik i de interaktive produkter og i det hele taget i alle digitale medier, sådan at vi voksene kan hjælpe børn og unge på vej og ikke omvendt,sådan som det er ofte i dag.
Børnekulturen har forandret sig meget i de sidste årtier. Hvis man ser på det traditionelle børneliv og det aktuelle børneliv er en forskel at børn næsten kun er sammen med jævnaldrende. Børn skal ikke forholde sig til store eller små søskende. De er altid under opsyn, især i storbyer. Institutionalisering gør også en del dertil at de kun er sammen med jævnaldrende.
Det er et stort kulturelt brud og vi ved faktisk ikke hvad der kommer ud af det, på langt sigt. Børns leg er afhængig af en social arv, men når de kun er sammen med jævnaldrende forsvinder de kulturelle læremester, de læremester der viser dem hvordan man leger, viser dem regler og grænser. Kulturarven bliver svagere.
At lege, det har børn altid gjordet og det vil de altid gøre. Hvis de ikke finder noget de har arvet, så finder de andre steder at lege, det er her medierne kommer ind i spillet! Mediernes leg er sådan set en erstatning for den kulturellarvede leg.
Computerspil som f.eks. Aktionspil kan se meningsløst ud, men ser vi nærmere på hvad der sker, ser vi at igennem det digitale medie og legetøj som det jo er, fungerer aktionspil som redskab til et socialt samvær.
Hvis man ser nærmere på medierne, kan man finde utallige parallelle til kulturlegene. Ting som grin, grus, spænding, at være koncentreret om noget og det at man skal lære at tabe. Det er ting man også lærte af de kulturelle læremestere i de traditionelle lege.
Det alt kan man i dag finde i medierne som computerspil,mobilen, tv og video. Den traditionelle legekultur har forandret sig sådan at redskaberne som spil til det sociale samvær er andre steder end før i tiden, i dag ofte i medierne.
Når produkter som computerspil, mobil, tv o.s.v. bidrager til en legende stemning, så har produktet en god æstetisk og kulturel kvalitet.
Børn og unge zapper ikke rundt! De føre flere samtaler på en gang, laver lektier og ser tv ved siden af, det kaldes for simutane processer.
Det at have styr på de sociale kontakter, om det nu er familie eller venner, som i dag er rummelig langt fra hinanden, kræver en høj koncentration.
Hvis børn i dag ikke magter den stadige skift fra rum til rum med de nye kommunikationsmedier, for vi en ny socialt handicappede gruppe i vores samfund.
Vores samfund er blevet til et konsumsamfund og dermed kan børn og unge købe sig ind i de sociale fællesskaber. Produkterne er blevet en betydende læringskultur, man skal tilegne sig nødvendig viden for at kunne bruge de nye kommunikationsmedier.
Det giver status, når børn og unge har en stor viden omkring det digitale rum, de bruger viden som en art ´´bytteværdi´´´, som har en stor betydning i de sociale fællesskaber.
Undervisningsmæssige sammenhæng med interaktive produkter virker motiverende på børn, det står der i forskningslitteraturen, men der findes ingen teoretisk modeller (endnu) som forklarer hvorfor.
Forældre vil det bedste for deres børn, de vil at de lærer meget og at de er sociale, det er grunden til at de anskaffer interaktive produkter og unge og børn har tilgang til dem. Ud af en rapport fremgå at familier med højer indkomst og højer uddannelse har andre faciliteter end lav indkomstfamilier. Mobilen bliver købt for sikkerhedens skyld, forældrene føler sig tryk ved altid at kunne have kontakt til ungerne.
En norsk undersøgelse fra projekt SAFT (Safely, Awareness, Facts and Tools) viser forbrugen af de 13-16 årige af internettet. 67% bruger de unge til research i forbindelsen med lektielæsning og kun 10% til fritidsaktiviteter og underholdning.
De ydre omstændigheder er afgørende om børn og unge har tilgang til de interaktive produkter eller ej. Et vigtig punkt er at de interaktive produkter har en stor værdi i børns leg og i det sociale samvær med andre.
Jeg mener at det er vigtig at de voksene skal få mere indblik i de interaktive produkter og i det hele taget i alle digitale medier, sådan at vi voksene kan hjælpe børn og unge på vej og ikke omvendt,sådan som det er ofte i dag.
onsdag den 7. maj 2008
Referat af ´´Bag om Arto.dk-fra venskaber til mediepanik´´
Skrevet af Malene Charlotte Larsen
Som skrevet før, er Arto.de et mødested for unge. I medierne bliver der ofte kun omtalt chatportalen, der er f.eks. en onsdag aften 28000 besøgere og ud af dem er der ca. kun 50 personer på chatten, så der er meget mere som de unge bruger. Gæstebogen er det sted der bliver brugt mest. I en debatte kan de unge udveksle meninger til 27 forskellige emner, der findes også en klubsektion hvor der lige for tiden er 22737 forskellige klubber, der er opdelt efter emner og interesser. Spille spil, læse vitser, se video og meget mere kan de unge her og ikke kun chatte!
Danah Boyd som forsker i unges brug af Mayspace (er en pendant til Arto.de) har fundet ud af, at hvis der bliver kontrolleret eller overvåget for stærkt af de voksene, finder de unge andre steder på nettet, hvor de voksene ikke har tilgang!
Morten Borg som er direktør for Arto.de nu, startede 1997 med at lave en hjemmeside med vittigheder. Sener oprettede han en gæstebogfunktion og så har det hele udviklet sig til det hvad Arto.de er i dag.
Unge mobber, truer eller bagtaler sig, om det er i det fysiske rum eller i det digitale rum, det hører med til deres identitetsudvikling. Det er her nogen journalister slår til og spreder panik. Man burde som læser være meget kritisk i forhold til kilderne som bliver brugt til artiklerne! Hvis man ser tilbage i historien har der altid været mediepanik, når der er kommet et nyt kommunikationsmedie.
Jeg mener at man altid skal se kritisk på en ny ting, men ikke falde i panik, bare fordi man selv ikke har styr på tingene endnu! Her kan man igen se at der er vigtig som forældre og naturligvis som pædagog, at følge de unge i deres interesser!
Som skrevet før, er Arto.de et mødested for unge. I medierne bliver der ofte kun omtalt chatportalen, der er f.eks. en onsdag aften 28000 besøgere og ud af dem er der ca. kun 50 personer på chatten, så der er meget mere som de unge bruger. Gæstebogen er det sted der bliver brugt mest. I en debatte kan de unge udveksle meninger til 27 forskellige emner, der findes også en klubsektion hvor der lige for tiden er 22737 forskellige klubber, der er opdelt efter emner og interesser. Spille spil, læse vitser, se video og meget mere kan de unge her og ikke kun chatte!
Danah Boyd som forsker i unges brug af Mayspace (er en pendant til Arto.de) har fundet ud af, at hvis der bliver kontrolleret eller overvåget for stærkt af de voksene, finder de unge andre steder på nettet, hvor de voksene ikke har tilgang!
Morten Borg som er direktør for Arto.de nu, startede 1997 med at lave en hjemmeside med vittigheder. Sener oprettede han en gæstebogfunktion og så har det hele udviklet sig til det hvad Arto.de er i dag.
Unge mobber, truer eller bagtaler sig, om det er i det fysiske rum eller i det digitale rum, det hører med til deres identitetsudvikling. Det er her nogen journalister slår til og spreder panik. Man burde som læser være meget kritisk i forhold til kilderne som bliver brugt til artiklerne! Hvis man ser tilbage i historien har der altid været mediepanik, når der er kommet et nyt kommunikationsmedie.
Jeg mener at man altid skal se kritisk på en ny ting, men ikke falde i panik, bare fordi man selv ikke har styr på tingene endnu! Her kan man igen se at der er vigtig som forældre og naturligvis som pædagog, at følge de unge i deres interesser!
onsdag den 30. april 2008
Referat af ´´Unges rum´´
´´Stuearrest´´
Stuearrest i halvfjerdserne og tresserne blev brugt til isolation og reflektering over barnets egen adfærd. I den tid betød fysisk isolation også social isolation
I dag er det anderledes, det sociale samvær er ikke afhængig af det fysiske rum længere. Med de nye kommunikationsteknologier er det fysiske rum geografisk set blevet meget stort. Via cyberspace blev der skabt en ny bevisthed om den fysiske rummelighed.
Børn og unge ville blive straffet mere eller isoleret mere, i dag, ved at blive afskåret af deres mobiltelefoner eller internetadgang.
Hvordan børn og unge oplever den slags rumopfattelse og hvad det gør med dem, kan man ikke sige i dag endnu, det må ungdomsforskningen først undersøge nærmere.
Skrevet af Niels Ulrik Sørensen
´´En legeplads, cyberspace og andre rum´´
Der findes forskellig fysiske rum legepladser, børneværelser eller virtuelle rum som f.eks. Arto.dk. Hvert fysisk rum kan have forskellig mål, brugerne af rummene giver formålene. De indretter rummene, der findes spilleregler der skal efterkommes og det er ikke alle der har adgang til alle rum.
Definitionsretten af rummene handler om magt, hvem f.eks. bestemmer at der skal leges på en legeplads? Man kunne også bruge den som et mødested for unge!
Der findes små rum som f.eks. legepladser, når de unge, som bruger det sted som mødested, bliver udelukket der, føler de sig rodløs og marginaliseret.
Så er der de store rum som det virtuelle rum, her er der masser af plads hvor de unge kan bevæge sig.
Skrevet af Niels Ulrik Sørensen
´´Kærlighed og venskab på Arto.dk´´
Den artikel fokuserer på identitetskonstruktionen , http://www.arto.dk/ er et digitalt rum til børn og unge, i det digitale rum konstruer børn og unge deres identitet. Den viden er fra en etnografisk undersøgelse på 7 måneder i 2005.
Arto.dk er et mødested på nettet, 600000 brugere mellem 12 og 18 år, der vedligeholder deres venskaber her. De skriver især korte sms-lignene beskeder i hinandens gæstebøger. Nogen gange bare et lille ´´Hej, hvad laver du?´´ for at vise at man er der.
Man kan også finde nye venner over arto.de, idet man ser på hinandens profiler og hvis de er interessante, så kontakter man dem. En del af brugerne har over 100 venner på deres liste. De venskaber der kun foregå på arto.dk, har en anden betydning end de i gængs forstand.
Ud af de mange funktioner arto.dk har, er det de sociale og kontaktskabende eller de personlige og profilerende funktioner der bliver brugt. Her kommunikerer brugerne via gæstebog, chatten, debatten eller klubsektioner.
Personlige og profilerende funktioner bliver brugt når man vil vise sig, hvem man er. Der er billedegalleri, humørindikatoren og opslagstavlen, hvor man reklamer for sig selv.
De unges sprog er her præget af en kærlighed diskurs, her udtrykker de ofte de helt store følelser for hinanden. Når en veninde viser at hun har et stort behov for venskabet, udtrykker hun det meget kærlig, sådan ville hun sikkert ikke sige det når de mødes fysisk. Her bekræfter de unge at de har brug for hinanden og det giver selvtillid, som man har brug for i ungdommen.
Det at bruge hjemmesider, er en stor del af hverdagslivet hos de unge, det er et samspil mellem det digitale og det fysiske rum.
Skrevet af Malene Charlotte Larsen
Stuearrest i halvfjerdserne og tresserne blev brugt til isolation og reflektering over barnets egen adfærd. I den tid betød fysisk isolation også social isolation
I dag er det anderledes, det sociale samvær er ikke afhængig af det fysiske rum længere. Med de nye kommunikationsteknologier er det fysiske rum geografisk set blevet meget stort. Via cyberspace blev der skabt en ny bevisthed om den fysiske rummelighed.
Børn og unge ville blive straffet mere eller isoleret mere, i dag, ved at blive afskåret af deres mobiltelefoner eller internetadgang.
Hvordan børn og unge oplever den slags rumopfattelse og hvad det gør med dem, kan man ikke sige i dag endnu, det må ungdomsforskningen først undersøge nærmere.
Skrevet af Niels Ulrik Sørensen
´´En legeplads, cyberspace og andre rum´´
Der findes forskellig fysiske rum legepladser, børneværelser eller virtuelle rum som f.eks. Arto.dk. Hvert fysisk rum kan have forskellig mål, brugerne af rummene giver formålene. De indretter rummene, der findes spilleregler der skal efterkommes og det er ikke alle der har adgang til alle rum.
Definitionsretten af rummene handler om magt, hvem f.eks. bestemmer at der skal leges på en legeplads? Man kunne også bruge den som et mødested for unge!
Der findes små rum som f.eks. legepladser, når de unge, som bruger det sted som mødested, bliver udelukket der, føler de sig rodløs og marginaliseret.
Så er der de store rum som det virtuelle rum, her er der masser af plads hvor de unge kan bevæge sig.
Skrevet af Niels Ulrik Sørensen
´´Kærlighed og venskab på Arto.dk´´
Den artikel fokuserer på identitetskonstruktionen , http://www.arto.dk/ er et digitalt rum til børn og unge, i det digitale rum konstruer børn og unge deres identitet. Den viden er fra en etnografisk undersøgelse på 7 måneder i 2005.
Arto.dk er et mødested på nettet, 600000 brugere mellem 12 og 18 år, der vedligeholder deres venskaber her. De skriver især korte sms-lignene beskeder i hinandens gæstebøger. Nogen gange bare et lille ´´Hej, hvad laver du?´´ for at vise at man er der.
Man kan også finde nye venner over arto.de, idet man ser på hinandens profiler og hvis de er interessante, så kontakter man dem. En del af brugerne har over 100 venner på deres liste. De venskaber der kun foregå på arto.dk, har en anden betydning end de i gængs forstand.
Ud af de mange funktioner arto.dk har, er det de sociale og kontaktskabende eller de personlige og profilerende funktioner der bliver brugt. Her kommunikerer brugerne via gæstebog, chatten, debatten eller klubsektioner.
Personlige og profilerende funktioner bliver brugt når man vil vise sig, hvem man er. Der er billedegalleri, humørindikatoren og opslagstavlen, hvor man reklamer for sig selv.
De unges sprog er her præget af en kærlighed diskurs, her udtrykker de ofte de helt store følelser for hinanden. Når en veninde viser at hun har et stort behov for venskabet, udtrykker hun det meget kærlig, sådan ville hun sikkert ikke sige det når de mødes fysisk. Her bekræfter de unge at de har brug for hinanden og det giver selvtillid, som man har brug for i ungdommen.
Det at bruge hjemmesider, er en stor del af hverdagslivet hos de unge, det er et samspil mellem det digitale og det fysiske rum.
Skrevet af Malene Charlotte Larsen
Abonner på:
Opslag (Atom)
