´´Stuearrest´´
Stuearrest i halvfjerdserne og tresserne blev brugt til isolation og reflektering over barnets egen adfærd. I den tid betød fysisk isolation også social isolation
I dag er det anderledes, det sociale samvær er ikke afhængig af det fysiske rum længere. Med de nye kommunikationsteknologier er det fysiske rum geografisk set blevet meget stort. Via cyberspace blev der skabt en ny bevisthed om den fysiske rummelighed.
Børn og unge ville blive straffet mere eller isoleret mere, i dag, ved at blive afskåret af deres mobiltelefoner eller internetadgang.
Hvordan børn og unge oplever den slags rumopfattelse og hvad det gør med dem, kan man ikke sige i dag endnu, det må ungdomsforskningen først undersøge nærmere.
Skrevet af Niels Ulrik Sørensen
´´En legeplads, cyberspace og andre rum´´
Der findes forskellig fysiske rum legepladser, børneværelser eller virtuelle rum som f.eks. Arto.dk. Hvert fysisk rum kan have forskellig mål, brugerne af rummene giver formålene. De indretter rummene, der findes spilleregler der skal efterkommes og det er ikke alle der har adgang til alle rum.
Definitionsretten af rummene handler om magt, hvem f.eks. bestemmer at der skal leges på en legeplads? Man kunne også bruge den som et mødested for unge!
Der findes små rum som f.eks. legepladser, når de unge, som bruger det sted som mødested, bliver udelukket der, føler de sig rodløs og marginaliseret.
Så er der de store rum som det virtuelle rum, her er der masser af plads hvor de unge kan bevæge sig.
Skrevet af Niels Ulrik Sørensen
´´Kærlighed og venskab på Arto.dk´´
Den artikel fokuserer på identitetskonstruktionen , http://www.arto.dk/ er et digitalt rum til børn og unge, i det digitale rum konstruer børn og unge deres identitet. Den viden er fra en etnografisk undersøgelse på 7 måneder i 2005.
Arto.dk er et mødested på nettet, 600000 brugere mellem 12 og 18 år, der vedligeholder deres venskaber her. De skriver især korte sms-lignene beskeder i hinandens gæstebøger. Nogen gange bare et lille ´´Hej, hvad laver du?´´ for at vise at man er der.
Man kan også finde nye venner over arto.de, idet man ser på hinandens profiler og hvis de er interessante, så kontakter man dem. En del af brugerne har over 100 venner på deres liste. De venskaber der kun foregå på arto.dk, har en anden betydning end de i gængs forstand.
Ud af de mange funktioner arto.dk har, er det de sociale og kontaktskabende eller de personlige og profilerende funktioner der bliver brugt. Her kommunikerer brugerne via gæstebog, chatten, debatten eller klubsektioner.
Personlige og profilerende funktioner bliver brugt når man vil vise sig, hvem man er. Der er billedegalleri, humørindikatoren og opslagstavlen, hvor man reklamer for sig selv.
De unges sprog er her præget af en kærlighed diskurs, her udtrykker de ofte de helt store følelser for hinanden. Når en veninde viser at hun har et stort behov for venskabet, udtrykker hun det meget kærlig, sådan ville hun sikkert ikke sige det når de mødes fysisk. Her bekræfter de unge at de har brug for hinanden og det giver selvtillid, som man har brug for i ungdommen.
Det at bruge hjemmesider, er en stor del af hverdagslivet hos de unge, det er et samspil mellem det digitale og det fysiske rum.
Skrevet af Malene Charlotte Larsen
onsdag den 30. april 2008
fredag den 25. april 2008
Referat af ´´Mobile Medier-Mobile Unge´´
Brugertyper og identitet,
Mobiltelefonen er et ´´accessoire´´ for mange af de unge i dag, den hører faktisk med til deres garderobe.
Unge folk bruger mobiltelefonen til at koordinere deres sociale fællesskaber, organisere dagen. Mobiltelefonen er et symbol, der er en del af deres identitetsudvikling.
Der findes tre kategorier af brugertyper:
1) De praktiske: Det er de bruger der har et meget afslappet forhold til mobiltelefonen, de ser mere på den praktiske del og det er ikke vigtig om det er den nyeste model, bare den er robust og virker som den skal. Mange unge der ikke har fastnettelefon bruger mobiltelefonen til at kunne komme i kontakt med familie og venner.
2) Tekno brugerne: Den gruppe har en mobiltelefon fordi de er interesseret i selve teknologien. Høje priser er ikke vigtig når man køber et nyt telefon, men det bliver først købt hvis mobiltelefonen kommer med nye tjenester.
3) Mobile freaks: De er faktisk afhængig af mobiltelefonen, forskel til de praktiske brugere er at de mobile freaks bruger mobiltelefonen mere til det sociale fællesskab og ikke til informationsudveksling. Når mobiltelefonen ikke er tilgængeligt føler de unge tomhed, ensomhed, isolation og panik. Brugerne er meget nysgerrig over for nye tjenester og er meget flittige brugere for at holde deres netværk sammen.
De ydre symboler af brugeren viser os noget om subjektets indre værdier, f. eks. valg af mobiltelefonen, ringetoner, cover og funktioner. Den kulturelle identitet bliver synligt via de symbolske genstande. Her viser de deres valgte livsstil og at de gå med tiden. Brugerne udtrykker her, at de er innovative og kreative.
For at overkomme identitetskrisen, som de unge igennem gå i puberteten, blander de sig i grupper og kliker. De tester deres loyalitet efter de har bombaderet hinanden med værdier og livsstilsvalg. I det de unge sender sms´er eller opringninger, viser de hinanden omsorg. Ikke for at infomere eller minde om noget, men bare for at sige ´´jeg er der´´.
Brugerne kan bevæge sig i forskellige fælesskaber på en gang. Når de f. eks. er til fest et sted og de keder sig, ringer eller sms´er de til nogen andre, og dermed er de med i et andet fællesskab samtidig.
Vi er født med seksualitet, i puberteten og i ungdommen er seksualitet, en del der udvikler den yderlige og indre identitet. Brugerne i den aldersklasse har et stort behov for samtaler omkring det med kærligheden. Sms funktionen giver dem en anden form for kommunikation, her kan man måske sige nogen ting som man ellers ikke tør. Man bruger heller ikke så meget mod, til at komme i kontakt med det andet køn!
De unge prøver at leve op til de traditionelle samfundskrav hvad der angå køn. Hvad er feminin og hvad er maskulin, det skal være afklaret! Det er helt klart at lyserøde mobiltelefoner er feminine. Disse forstillinger om køn integrerer de unge i deres identitetsudvikling.
I undersøgelsen blev en anden tendens synlig, piger der interesserer sig for teknik. Det er blevet ´´cool´´ at diskutere omkring teknik med det andet køn.
Forbrugen af mobiltelefoner viser at de yngste bruger mest tid på ´´at de er der´´, de har et stort behov for at vise sig og finde deres placering i det sociale fælesskab. Undersøgelser viser desto ældre de unge bliver, formindsker sig forbrugen.
15-17 årige sender 42 sms´er om dagen, 18-21 årige 14 sms´er og 22-24 årige 8 sms´er om dagen. De helt unge piger sender helt klart de fleste, i gennemsnit 48 sms´er om dagen. Her kan man se at de helt unge, har konstant behov for kommunikation, for kontakt og social bekræftelse for at positionere sig i det sociale fælesskab.
Skrevet af Marianne Friis Kristiansen og Tina Gretlund
Mobiltelefonen er et ´´accessoire´´ for mange af de unge i dag, den hører faktisk med til deres garderobe.
Unge folk bruger mobiltelefonen til at koordinere deres sociale fællesskaber, organisere dagen. Mobiltelefonen er et symbol, der er en del af deres identitetsudvikling.
Der findes tre kategorier af brugertyper:
1) De praktiske: Det er de bruger der har et meget afslappet forhold til mobiltelefonen, de ser mere på den praktiske del og det er ikke vigtig om det er den nyeste model, bare den er robust og virker som den skal. Mange unge der ikke har fastnettelefon bruger mobiltelefonen til at kunne komme i kontakt med familie og venner.
2) Tekno brugerne: Den gruppe har en mobiltelefon fordi de er interesseret i selve teknologien. Høje priser er ikke vigtig når man køber et nyt telefon, men det bliver først købt hvis mobiltelefonen kommer med nye tjenester.
3) Mobile freaks: De er faktisk afhængig af mobiltelefonen, forskel til de praktiske brugere er at de mobile freaks bruger mobiltelefonen mere til det sociale fællesskab og ikke til informationsudveksling. Når mobiltelefonen ikke er tilgængeligt føler de unge tomhed, ensomhed, isolation og panik. Brugerne er meget nysgerrig over for nye tjenester og er meget flittige brugere for at holde deres netværk sammen.
De ydre symboler af brugeren viser os noget om subjektets indre værdier, f. eks. valg af mobiltelefonen, ringetoner, cover og funktioner. Den kulturelle identitet bliver synligt via de symbolske genstande. Her viser de deres valgte livsstil og at de gå med tiden. Brugerne udtrykker her, at de er innovative og kreative.
For at overkomme identitetskrisen, som de unge igennem gå i puberteten, blander de sig i grupper og kliker. De tester deres loyalitet efter de har bombaderet hinanden med værdier og livsstilsvalg. I det de unge sender sms´er eller opringninger, viser de hinanden omsorg. Ikke for at infomere eller minde om noget, men bare for at sige ´´jeg er der´´.
Brugerne kan bevæge sig i forskellige fælesskaber på en gang. Når de f. eks. er til fest et sted og de keder sig, ringer eller sms´er de til nogen andre, og dermed er de med i et andet fællesskab samtidig.
Vi er født med seksualitet, i puberteten og i ungdommen er seksualitet, en del der udvikler den yderlige og indre identitet. Brugerne i den aldersklasse har et stort behov for samtaler omkring det med kærligheden. Sms funktionen giver dem en anden form for kommunikation, her kan man måske sige nogen ting som man ellers ikke tør. Man bruger heller ikke så meget mod, til at komme i kontakt med det andet køn!
De unge prøver at leve op til de traditionelle samfundskrav hvad der angå køn. Hvad er feminin og hvad er maskulin, det skal være afklaret! Det er helt klart at lyserøde mobiltelefoner er feminine. Disse forstillinger om køn integrerer de unge i deres identitetsudvikling.
I undersøgelsen blev en anden tendens synlig, piger der interesserer sig for teknik. Det er blevet ´´cool´´ at diskutere omkring teknik med det andet køn.
Forbrugen af mobiltelefoner viser at de yngste bruger mest tid på ´´at de er der´´, de har et stort behov for at vise sig og finde deres placering i det sociale fælesskab. Undersøgelser viser desto ældre de unge bliver, formindsker sig forbrugen.
15-17 årige sender 42 sms´er om dagen, 18-21 årige 14 sms´er og 22-24 årige 8 sms´er om dagen. De helt unge piger sender helt klart de fleste, i gennemsnit 48 sms´er om dagen. Her kan man se at de helt unge, har konstant behov for kommunikation, for kontakt og social bekræftelse for at positionere sig i det sociale fælesskab.
Skrevet af Marianne Friis Kristiansen og Tina Gretlund
onsdag den 23. april 2008
Referat af ´´Mediekultur´´, Helen Arvad og Lis Faurholt
Forfatterne vil ikke gå i dybten af de forskellige mediertyper. De vil kvalificere og professionalisere, de kommenes pædagogernes, handlinger. Sådan at de er klar til at indgå i deres profession og kan arbejde via medier med børn og unge, på en professionel og kvalitativ måde.
Der er sket en stor forandring i vore medier, for ca. 50 år siden havde vi kun en tv kanal og to radiokanaler. I dag er det mindst 30 tv- og 4 radiokanaler, webradio, podcats, dabradio og internettet, så der er mange medier at vælge imellem.
Vi er ikke længere afhængig af stik eller lange kabel, medierne er alle veje, heller er vi ikke afhængig af tid og sted mere. Handy og internettet er alle steder og giver os mulighed for at informere-, efteruddanne og underholde os.
Der er sket en stor forandring på internettet, fordi brugerne ikke kun er modtager af informationer længere, de er selv med til at producere indholdet nu, så medierne bliver brugt anderledes end før. Mennesker skaber sociale fællesskaber på nettet, sælger og handler.
Altid har der været mediepanik i spillet, når der introduceres et nyt medie. Om det nu var telefon, film, tegneserier, video,computerspil............I dag er det handy og internettet!??!
Børn og de unge tager hurtig imod disse nye medier, hvor de voksene er usikker imod det nye og har angst om, at det kunne skade børnene. Pressen gør sin del dertil og spreder usikkerheden.
Hvis de voksene ikke selv sætter sig ind i de nye medier og kun bruger det som informationsmiddel, kan det være svært at forstå børns og de unges interesser.
F. eks. kan man hurtig blive udelukket af et fællesskab, når ens handy ikke er tilgængeligt.
Det fællesskab der før i tiden foregik ude på gaden eller marken, der hvor man hver eftermiddag mødte sine venner. Det sociale fællesskab møder de unge på handy i dag! Så kan man da godt forstå at ungerne bliver nervøse, når ´deres handy er væk!!
Når pædagogerne vil møde og udvikle børn og unge, skal han/hun være kompetent på det område, som pædagogen vil arbejde i. Her altså i medienbrug!
Medierne er en fremskredende kultur og Flemming Mauritsen skriver i sin bog ´´Legekultur``(Mauritsen 1996) om: Kultur for børn: Det er kultur der er produceret af voksene til børn, Computerspil eller webside får børn.
Kultur med børn: Voksene og børn er sammen aktiv i medierne, f. eks. spiller computerspil sammen eller bruger medierne til kreative produkter, producerer sammen en webside eller blogger sammen.
Kultur af børn: Der hvor børn selv er aktive i medierne, selv er kreative, laver egen webside, blogger. De opbygger sociale fællesskaber via handy.
I de internetbaserede fællesskaber, møder børn og unge ikke kun jævnaldrende, som ofte i institutionerne, men har mulighed for at møde alle årgange. Det har stor betydning for deres opvækst, fordi de for indblik i den kultur de vokser ind i.
Det betyder ikke at børn og unge gør hvad og hvornår de vil, de skal have vejledning og informationer om at de færdes sikker.
I Danmark har 94% børn af par og 83% børn af enlige, adgang til internettet i hjemmet, Danmark statistik(2006). Det viser at ikke alle børn har lige chance, hvad det angå medierne, så her må institutionerne, som har en social forpligtelse, komme i spillet og give disse børn samme vilkår. Alle børn må for lige chance til at blive kompetente og kreative mediebruger.
Medierne er et kernebegreb i det pædagogiske arbejde og det er vigtig at have kendskab til de nye medier, hvor de unge og børn opholder sig i.
Der er sket en stor forandring i vore medier, for ca. 50 år siden havde vi kun en tv kanal og to radiokanaler. I dag er det mindst 30 tv- og 4 radiokanaler, webradio, podcats, dabradio og internettet, så der er mange medier at vælge imellem.
Vi er ikke længere afhængig af stik eller lange kabel, medierne er alle veje, heller er vi ikke afhængig af tid og sted mere. Handy og internettet er alle steder og giver os mulighed for at informere-, efteruddanne og underholde os.
Der er sket en stor forandring på internettet, fordi brugerne ikke kun er modtager af informationer længere, de er selv med til at producere indholdet nu, så medierne bliver brugt anderledes end før. Mennesker skaber sociale fællesskaber på nettet, sælger og handler.
Altid har der været mediepanik i spillet, når der introduceres et nyt medie. Om det nu var telefon, film, tegneserier, video,computerspil............I dag er det handy og internettet!??!
Børn og de unge tager hurtig imod disse nye medier, hvor de voksene er usikker imod det nye og har angst om, at det kunne skade børnene. Pressen gør sin del dertil og spreder usikkerheden.
Hvis de voksene ikke selv sætter sig ind i de nye medier og kun bruger det som informationsmiddel, kan det være svært at forstå børns og de unges interesser.
F. eks. kan man hurtig blive udelukket af et fællesskab, når ens handy ikke er tilgængeligt.
Det fællesskab der før i tiden foregik ude på gaden eller marken, der hvor man hver eftermiddag mødte sine venner. Det sociale fællesskab møder de unge på handy i dag! Så kan man da godt forstå at ungerne bliver nervøse, når ´deres handy er væk!!
Når pædagogerne vil møde og udvikle børn og unge, skal han/hun være kompetent på det område, som pædagogen vil arbejde i. Her altså i medienbrug!
Medierne er en fremskredende kultur og Flemming Mauritsen skriver i sin bog ´´Legekultur``(Mauritsen 1996) om: Kultur for børn: Det er kultur der er produceret af voksene til børn, Computerspil eller webside får børn.
Kultur med børn: Voksene og børn er sammen aktiv i medierne, f. eks. spiller computerspil sammen eller bruger medierne til kreative produkter, producerer sammen en webside eller blogger sammen.
Kultur af børn: Der hvor børn selv er aktive i medierne, selv er kreative, laver egen webside, blogger. De opbygger sociale fællesskaber via handy.
I de internetbaserede fællesskaber, møder børn og unge ikke kun jævnaldrende, som ofte i institutionerne, men har mulighed for at møde alle årgange. Det har stor betydning for deres opvækst, fordi de for indblik i den kultur de vokser ind i.
Det betyder ikke at børn og unge gør hvad og hvornår de vil, de skal have vejledning og informationer om at de færdes sikker.
I Danmark har 94% børn af par og 83% børn af enlige, adgang til internettet i hjemmet, Danmark statistik(2006). Det viser at ikke alle børn har lige chance, hvad det angå medierne, så her må institutionerne, som har en social forpligtelse, komme i spillet og give disse børn samme vilkår. Alle børn må for lige chance til at blive kompetente og kreative mediebruger.
Medierne er et kernebegreb i det pædagogiske arbejde og det er vigtig at have kendskab til de nye medier, hvor de unge og børn opholder sig i.
torsdag den 17. april 2008
Referat af Carsten Jessen ´´Simultane dialoger``
De fleste voksene mener at de nye kommunikationsmedier som internet og handy ødelægger det sociale samvær, hvor det handler om at være tilstede og se hinanden i øjnene.
Carsten Jessen som er forsker på Danmarks pædagogiske Universitet mener, at set fra de unges perspektiv, ser det helt anderledes ud. Hverdagslivet af de unge er præget af stadig skift i sociale relationer og fysisk rum. Under sådanne vilkår hjælper de nye kommunikationsmedier at skaffe sociale kontakter og fællesskaber. De unge kan via mobiltelefon deltage i flere sociale fællesskaber på en gang. F. eks. kan de være på ferie med deres forældre, langt væg fra hjemmet og samtidig kan de hente sig informationer om hvad der foregår på festen lørdag nat i klubben derhjemme.
Det at bruge mobiltelefon, SMSèr, chat og instant messenger har bred sig imellem børn og unge som en steppebrand. De kommunikerer døgnet rundt på tværs ud over de fysiske rums grænser.
Nogen mener at de nye kommunikationsmedier er forstyrrende, i nogen skoler antager man at det ødelægger koncentrationen og fordybelsen.
Ungerne zapper rund og retter deres opmærksomhed fra det ene sted til det andet sted og igen og igen, ret hurtig.
At de unge er flygtig i deres sociale relationer, er en overfladisk fortolkning af deres adfærdsmønster mener Carsten Jessen. Her mener han at det er en central generationsforskel.
I det senmoderne hverdagsliv er der meget at overkomme, de sociale relationer de unge har f. eks. hjemmet med forældre der er udearbejdende, søskende, skole med klasser, skiftende hold, fritiden med forskellige aktiviteter og deres venner. Det er vel ikke nemt at fastholde kontinuerlige sociale kontakter og fællesskaber under disse vilkår.
Det er ikke forvirrende zapperi de unges liv er præget af, det er simultane dialoger på kryds og tværs. De er i gang med flere parallelle relationer i socialt fællesskab på en gang. Ungerne organiserer og koordinerer deres liv selv, laver lektier og ser tv ved siden af. Det kræver koncentration, overblik og omstillingsevne til at kunne deltage i så mange dialoger på en gang. De unge selv mener at det er ikke så svært at udvikle de evner man bruger til det og indgår i tætte koncentrerede sociale relationer til andre tider.
Vi kender simultane dialoger i forvejen fra verbalsproglige samtaler og fra andre kommunikationsmedier som breve og telefon. Det som er nyt, er den hurtige skift og det at være deltager i flere sociale systemer samtidig. I undervisning accepteres simultane dialoger ikke, hverken i eller uden for det fysiske rums grænser.
Om vi vil eller ej, den tekniske udvikling udbreder samtaler og laver dem nemmere.
Det ville blive en hård kamp hvis man ville udelukke de nye kommunikationsmedier. Med hård ord sagt: I skolen ville børnene føle det som en ´´social klaustrofobi``, de føler et lukket rum.
Carsten Jessen mener at uddannelsessystemet står over for en udfordring, der er store krav til at bryde med vore vaneforstillinger om at undervisning er noget der foregård i lukkede kommunikative systemer. Eller at undervisningen har den fordel, at udelukke verden for at fremkalde koncentration og fordybelse i et sagsforhold.
Carsten Jessen skrev artiklen på baggrund af et forskningsprojekt, ´´Børns opvækst med interaktive medier- i et fremtidsperspektiv`` (1997-2001)
Carsten Jessen som er forsker på Danmarks pædagogiske Universitet mener, at set fra de unges perspektiv, ser det helt anderledes ud. Hverdagslivet af de unge er præget af stadig skift i sociale relationer og fysisk rum. Under sådanne vilkår hjælper de nye kommunikationsmedier at skaffe sociale kontakter og fællesskaber. De unge kan via mobiltelefon deltage i flere sociale fællesskaber på en gang. F. eks. kan de være på ferie med deres forældre, langt væg fra hjemmet og samtidig kan de hente sig informationer om hvad der foregår på festen lørdag nat i klubben derhjemme.
Det at bruge mobiltelefon, SMSèr, chat og instant messenger har bred sig imellem børn og unge som en steppebrand. De kommunikerer døgnet rundt på tværs ud over de fysiske rums grænser.
Nogen mener at de nye kommunikationsmedier er forstyrrende, i nogen skoler antager man at det ødelægger koncentrationen og fordybelsen.
Ungerne zapper rund og retter deres opmærksomhed fra det ene sted til det andet sted og igen og igen, ret hurtig.
At de unge er flygtig i deres sociale relationer, er en overfladisk fortolkning af deres adfærdsmønster mener Carsten Jessen. Her mener han at det er en central generationsforskel.
I det senmoderne hverdagsliv er der meget at overkomme, de sociale relationer de unge har f. eks. hjemmet med forældre der er udearbejdende, søskende, skole med klasser, skiftende hold, fritiden med forskellige aktiviteter og deres venner. Det er vel ikke nemt at fastholde kontinuerlige sociale kontakter og fællesskaber under disse vilkår.
Det er ikke forvirrende zapperi de unges liv er præget af, det er simultane dialoger på kryds og tværs. De er i gang med flere parallelle relationer i socialt fællesskab på en gang. Ungerne organiserer og koordinerer deres liv selv, laver lektier og ser tv ved siden af. Det kræver koncentration, overblik og omstillingsevne til at kunne deltage i så mange dialoger på en gang. De unge selv mener at det er ikke så svært at udvikle de evner man bruger til det og indgår i tætte koncentrerede sociale relationer til andre tider.
Vi kender simultane dialoger i forvejen fra verbalsproglige samtaler og fra andre kommunikationsmedier som breve og telefon. Det som er nyt, er den hurtige skift og det at være deltager i flere sociale systemer samtidig. I undervisning accepteres simultane dialoger ikke, hverken i eller uden for det fysiske rums grænser.
Om vi vil eller ej, den tekniske udvikling udbreder samtaler og laver dem nemmere.
Det ville blive en hård kamp hvis man ville udelukke de nye kommunikationsmedier. Med hård ord sagt: I skolen ville børnene føle det som en ´´social klaustrofobi``, de føler et lukket rum.
Carsten Jessen mener at uddannelsessystemet står over for en udfordring, der er store krav til at bryde med vore vaneforstillinger om at undervisning er noget der foregård i lukkede kommunikative systemer. Eller at undervisningen har den fordel, at udelukke verden for at fremkalde koncentration og fordybelse i et sagsforhold.
Carsten Jessen skrev artiklen på baggrund af et forskningsprojekt, ´´Børns opvækst med interaktive medier- i et fremtidsperspektiv`` (1997-2001)
Referat af Ema Gad ``Takt og Tone´´.
s. 184-186
´´Det tyranniske men uundværlige hjælpemiddel i samkvemmet`` skriver Ema Gad. Hvor man før har send bud med en skrivelse, telefonerer man i dag.
Opfindelsen (telefonen) spredte sig hurtig i befolkningen.
Telefonhøflighed var meget vigtig, med fraværen til en telefonsamtale, kunne man fornærme nogen der var tilstede.
Man skulle ikke lade sig beherske af sit telefon!!! Ved måltider eller vigtige samtaler burde man at sætte virksomheden ud! Man kunne tabe tråden af en betydningsfuld samtale eller forhandling, når man bliver afbrudt af en opringning!
Man undskyldte sig når der var besøg i huset, før man tog imod en telefonsamtale og holdt den så kort som mulig.
Læge, tandlæge, præst el. lign. burde have en anden der passer deres telefon i modtagelsestiden. Det hænger ikke sammen at drøfte lidelser med patienten og ved siden af veksle replik er angående en skovtur eller en bridgeaften.
Man skulle være høflig, først imod damen der tog telefonen og så mod den man skulle tale med. Når man telefonerede var det første man sagde:´´Er det hos Petersen?``. Efter svaret sagte man sit navn og bad om at tale med den af husstanden man ønskede. Det korte svar herpå var:´´Et øjeblik, jeg skal se om vedkommende er hjemme``.
Det var uhøflig at lægge røret på, uden at sige farvel. Når vedkommende ikke var hjemme burde der skrives en besked og helst med telefonnummer. Hvis man blev afbrudt i en samtale, hvad der hyppig skete, skulle den der har indledt samtalen ringe op igen.
Brug aldrig telefonen for langt tid, der kunne være andre der ville ringe og det var irriterende at høre der er optaget.
Når der er nogen man ikke kunne komme af med, kunne man bare trykke på gaflen og sagte:´´Hallo, hallo er der nogen endnu, apparatet er nok i uorden. Nå vi er jo færdig, farvel og på gensyn``.
Sådan håndterede man telefonen omkring året 1918.
´´Det tyranniske men uundværlige hjælpemiddel i samkvemmet`` skriver Ema Gad. Hvor man før har send bud med en skrivelse, telefonerer man i dag.
Opfindelsen (telefonen) spredte sig hurtig i befolkningen.
Telefonhøflighed var meget vigtig, med fraværen til en telefonsamtale, kunne man fornærme nogen der var tilstede.
Man skulle ikke lade sig beherske af sit telefon!!! Ved måltider eller vigtige samtaler burde man at sætte virksomheden ud! Man kunne tabe tråden af en betydningsfuld samtale eller forhandling, når man bliver afbrudt af en opringning!
Man undskyldte sig når der var besøg i huset, før man tog imod en telefonsamtale og holdt den så kort som mulig.
Læge, tandlæge, præst el. lign. burde have en anden der passer deres telefon i modtagelsestiden. Det hænger ikke sammen at drøfte lidelser med patienten og ved siden af veksle replik er angående en skovtur eller en bridgeaften.
Man skulle være høflig, først imod damen der tog telefonen og så mod den man skulle tale med. Når man telefonerede var det første man sagde:´´Er det hos Petersen?``. Efter svaret sagte man sit navn og bad om at tale med den af husstanden man ønskede. Det korte svar herpå var:´´Et øjeblik, jeg skal se om vedkommende er hjemme``.
Det var uhøflig at lægge røret på, uden at sige farvel. Når vedkommende ikke var hjemme burde der skrives en besked og helst med telefonnummer. Hvis man blev afbrudt i en samtale, hvad der hyppig skete, skulle den der har indledt samtalen ringe op igen.
Brug aldrig telefonen for langt tid, der kunne være andre der ville ringe og det var irriterende at høre der er optaget.
Når der er nogen man ikke kunne komme af med, kunne man bare trykke på gaflen og sagte:´´Hallo, hallo er der nogen endnu, apparatet er nok i uorden. Nå vi er jo færdig, farvel og på gensyn``.
Sådan håndterede man telefonen omkring året 1918.
Abonner på:
Opslag (Atom)
