Referat af ´´Mediekultur´´, Helen Arvad og Lis Faurholt

Forfatterne vil ikke gå i dybten af de forskellige mediertyper. De vil kvalificere og professionalisere, de kommenes pædagogernes, handlinger. Sådan at de er klar til at indgå i deres profession og kan arbejde via medier med børn og unge, på en professionel og kvalitativ måde.
Der er sket en stor forandring i vore medier, for ca. 50 år siden havde vi kun en tv kanal og to radiokanaler. I dag er det mindst 30 tv- og 4 radiokanaler, webradio, podcats, dabradio og internettet, så der er mange medier at vælge imellem.
Vi er ikke længere afhængig af stik eller lange kabel, medierne er alle veje, heller er vi ikke afhængig af tid og sted mere. Handy og internettet er alle steder og giver os mulighed for at informere-, efteruddanne og underholde os.
Der er sket en stor forandring på internettet, fordi brugerne ikke kun er modtager af informationer længere, de er selv med til at producere indholdet nu, så medierne bliver brugt anderledes end før. Mennesker skaber sociale fællesskaber på nettet, sælger og handler.
Altid har der været mediepanik i spillet, når der introduceres et nyt medie. Om det nu var telefon, film, tegneserier, video,computerspil............I dag er det handy og internettet!??!
Børn og de unge tager hurtig imod disse nye medier, hvor de voksene er usikker imod det nye og har angst om, at det kunne skade børnene. Pressen gør sin del dertil og spreder usikkerheden.
Hvis de voksene ikke selv sætter sig ind i de nye medier og kun bruger det som informationsmiddel, kan det være svært at forstå børns og de unges interesser.
F. eks. kan man hurtig blive udelukket af et fællesskab, når ens handy ikke er tilgængeligt.
Det fællesskab der før i tiden foregik ude på gaden eller marken, der hvor man hver eftermiddag mødte sine venner. Det sociale fællesskab møder de unge på handy i dag! Så kan man da godt forstå at ungerne bliver nervøse, når ´deres handy er væk!!
Når pædagogerne vil møde og udvikle børn og unge, skal han/hun være kompetent på det område, som pædagogen vil arbejde i. Her altså i medienbrug!
Medierne er en fremskredende kultur og Flemming Mauritsen skriver i sin bog ´´Legekultur``(Mauritsen 1996) om: Kultur for børn: Det er kultur der er produceret af voksene til børn, Computerspil eller webside får børn.
Kultur med børn: Voksene og børn er sammen aktiv i medierne, f. eks. spiller computerspil sammen eller bruger medierne til kreative produkter, producerer sammen en webside eller blogger sammen.
Kultur af børn: Der hvor børn selv er aktive i medierne, selv er kreative, laver egen webside, blogger. De opbygger sociale fællesskaber via handy.
I de internetbaserede fællesskaber, møder børn og unge ikke kun jævnaldrende, som ofte i institutionerne, men har mulighed for at møde alle årgange. Det har stor betydning for deres opvækst, fordi de for indblik i den kultur de vokser ind i.
Det betyder ikke at børn og unge gør hvad og hvornår de vil, de skal have vejledning og informationer om at de færdes sikker.
I Danmark har 94% børn af par og 83% børn af enlige, adgang til internettet i hjemmet, Danmark statistik(2006). Det viser at ikke alle børn har lige chance, hvad det angå medierne, så her må institutionerne, som har en social forpligtelse, komme i spillet og give disse børn samme vilkår. Alle børn må for lige chance til at blive kompetente og kreative mediebruger.
Medierne er et kernebegreb i det pædagogiske arbejde og det er vigtig at have kendskab til de nye medier, hvor de unge og børn opholder sig i.