De fleste voksene mener at de nye kommunikationsmedier som internet og handy ødelægger det sociale samvær, hvor det handler om at være tilstede og se hinanden i øjnene.
Carsten Jessen som er forsker på Danmarks pædagogiske Universitet mener, at set fra de unges perspektiv, ser det helt anderledes ud. Hverdagslivet af de unge er præget af stadig skift i sociale relationer og fysisk rum. Under sådanne vilkår hjælper de nye kommunikationsmedier at skaffe sociale kontakter og fællesskaber. De unge kan via mobiltelefon deltage i flere sociale fællesskaber på en gang. F. eks. kan de være på ferie med deres forældre, langt væg fra hjemmet og samtidig kan de hente sig informationer om hvad der foregår på festen lørdag nat i klubben derhjemme.
Det at bruge mobiltelefon, SMSèr, chat og instant messenger har bred sig imellem børn og unge som en steppebrand. De kommunikerer døgnet rundt på tværs ud over de fysiske rums grænser.
Nogen mener at de nye kommunikationsmedier er forstyrrende, i nogen skoler antager man at det ødelægger koncentrationen og fordybelsen.
Ungerne zapper rund og retter deres opmærksomhed fra det ene sted til det andet sted og igen og igen, ret hurtig.
At de unge er flygtig i deres sociale relationer, er en overfladisk fortolkning af deres adfærdsmønster mener Carsten Jessen. Her mener han at det er en central generationsforskel.
I det senmoderne hverdagsliv er der meget at overkomme, de sociale relationer de unge har f. eks. hjemmet med forældre der er udearbejdende, søskende, skole med klasser, skiftende hold, fritiden med forskellige aktiviteter og deres venner. Det er vel ikke nemt at fastholde kontinuerlige sociale kontakter og fællesskaber under disse vilkår.
Det er ikke forvirrende zapperi de unges liv er præget af, det er simultane dialoger på kryds og tværs. De er i gang med flere parallelle relationer i socialt fællesskab på en gang. Ungerne organiserer og koordinerer deres liv selv, laver lektier og ser tv ved siden af. Det kræver koncentration, overblik og omstillingsevne til at kunne deltage i så mange dialoger på en gang. De unge selv mener at det er ikke så svært at udvikle de evner man bruger til det og indgår i tætte koncentrerede sociale relationer til andre tider.
Vi kender simultane dialoger i forvejen fra verbalsproglige samtaler og fra andre kommunikationsmedier som breve og telefon. Det som er nyt, er den hurtige skift og det at være deltager i flere sociale systemer samtidig. I undervisning accepteres simultane dialoger ikke, hverken i eller uden for det fysiske rums grænser.
Om vi vil eller ej, den tekniske udvikling udbreder samtaler og laver dem nemmere.
Det ville blive en hård kamp hvis man ville udelukke de nye kommunikationsmedier. Med hård ord sagt: I skolen ville børnene føle det som en ´´social klaustrofobi``, de føler et lukket rum.
Carsten Jessen mener at uddannelsessystemet står over for en udfordring, der er store krav til at bryde med vore vaneforstillinger om at undervisning er noget der foregård i lukkede kommunikative systemer. Eller at undervisningen har den fordel, at udelukke verden for at fremkalde koncentration og fordybelse i et sagsforhold.
Carsten Jessen skrev artiklen på baggrund af et forskningsprojekt, ´´Børns opvækst med interaktive medier- i et fremtidsperspektiv`` (1997-2001)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar