Referat af ´´Mobile Medier-Mobile Unge´´

Brugertyper og identitet,
Mobiltelefonen er et ´´accessoire´´ for mange af de unge i dag, den hører faktisk med til deres garderobe.
Unge folk bruger mobiltelefonen til at koordinere deres sociale fællesskaber, organisere dagen. Mobiltelefonen er et symbol, der er en del af deres identitetsudvikling.
Der findes tre kategorier af brugertyper:
1) De praktiske: Det er de bruger der har et meget afslappet forhold til mobiltelefonen, de ser mere på den praktiske del og det er ikke vigtig om det er den nyeste model, bare den er robust og virker som den skal. Mange unge der ikke har fastnettelefon bruger mobiltelefonen til at kunne komme i kontakt med familie og venner.
2) Tekno brugerne: Den gruppe har en mobiltelefon fordi de er interesseret i selve teknologien. Høje priser er ikke vigtig når man køber et nyt telefon, men det bliver først købt hvis mobiltelefonen kommer med nye tjenester.
3) Mobile freaks: De er faktisk afhængig af mobiltelefonen, forskel til de praktiske brugere er at de mobile freaks bruger mobiltelefonen mere til det sociale fællesskab og ikke til informationsudveksling. Når mobiltelefonen ikke er tilgængeligt føler de unge tomhed, ensomhed, isolation og panik. Brugerne er meget nysgerrig over for nye tjenester og er meget flittige brugere for at holde deres netværk sammen.
De ydre symboler af brugeren viser os noget om subjektets indre værdier, f. eks. valg af mobiltelefonen, ringetoner, cover og funktioner. Den kulturelle identitet bliver synligt via de symbolske genstande. Her viser de deres valgte livsstil og at de gå med tiden. Brugerne udtrykker her, at de er innovative og kreative.
For at overkomme identitetskrisen, som de unge igennem gå i puberteten, blander de sig i grupper og kliker. De tester deres loyalitet efter de har bombaderet hinanden med værdier og livsstilsvalg. I det de unge sender sms´er eller opringninger, viser de hinanden omsorg. Ikke for at infomere eller minde om noget, men bare for at sige ´´jeg er der´´.
Brugerne kan bevæge sig i forskellige fælesskaber på en gang. Når de f. eks. er til fest et sted og de keder sig, ringer eller sms´er de til nogen andre, og dermed er de med i et andet fællesskab samtidig.
Vi er født med seksualitet, i puberteten og i ungdommen er seksualitet, en del der udvikler den yderlige og indre identitet. Brugerne i den aldersklasse har et stort behov for samtaler omkring det med kærligheden. Sms funktionen giver dem en anden form for kommunikation, her kan man måske sige nogen ting som man ellers ikke tør. Man bruger heller ikke så meget mod, til at komme i kontakt med det andet køn!
De unge prøver at leve op til de traditionelle samfundskrav hvad der angå køn. Hvad er feminin og hvad er maskulin, det skal være afklaret! Det er helt klart at lyserøde mobiltelefoner er feminine. Disse forstillinger om køn integrerer de unge i deres identitetsudvikling.
I undersøgelsen blev en anden tendens synlig, piger der interesserer sig for teknik. Det er blevet ´´cool´´ at diskutere omkring teknik med det andet køn.
Forbrugen af mobiltelefoner viser at de yngste bruger mest tid på ´´at de er der´´, de har et stort behov for at vise sig og finde deres placering i det sociale fælesskab. Undersøgelser viser desto ældre de unge bliver, formindsker sig forbrugen.
15-17 årige sender 42 sms´er om dagen, 18-21 årige 14 sms´er og 22-24 årige 8 sms´er om dagen. De helt unge piger sender helt klart de fleste, i gennemsnit 48 sms´er om dagen. Her kan man se at de helt unge, har konstant behov for kommunikation, for kontakt og social bekræftelse for at positionere sig i det sociale fælesskab.
Skrevet af Marianne Friis Kristiansen og Tina Gretlund